Efter nu at have mærket sååååå meget kærlighed inden i mig- kærlighed hvor jeg havde fuld tillid, turde at gi og være mig uden “filter”- Så mærker jeg skillevejen NU- Han er stadig på sin rejse i en helt ny fase af sit liv. Det endnu ikke stationen ”””””'( den der hedder kærlighed) hvor han står af- og bare ser og mærker kærlighedens megen varme og farver i fuld flor.

Der er et par eller 10 stationer endnu og af ren FRYGT ! Har han bedt mig stå af NU. !

Givet mig et “måske” for at hoppe på igen – men endnu ikke med åbent hjerte. Rejsen har været så smuk, enkel og fuld af tro og tillid for mig . For 1 gang har jeg erkendt ren uselvisk kærlighed. Jeg må nu stå af og IKKE lige nu kigge på næste køreplan. Måske kommer den ikke- Den der indebar “dig og mig” . Det er smertelig at stige på toget, vide at rejsen og alle stop med din medpassager er berigende, løftenden, lærerig og i ren kærlighed. Medpassageren ser kun tilbage på mange andre rejser med andre medpassagerer- og fra sind og ikke hjerte konkluderer.

Lige nu rimer mit hjerte på  smerte- Men min rejse har lært mig at også det kan være smukt. Jeg er sårbar og jeg tør vise og erkende det- Det er lige nu min GAVE

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.